Musik

Rasmus Walter – VEGA [Support: Chorus Grant]

Rasmus Walter – VEGA [Support: Chorus Grant]
Event info

Sted: VEGA

Enghavevej 40, København

10. November, 20:00 - 22:00

Facebook

Buy tickets

Beskrivelse

Folkekære Rasmus Walter besnærer igen VEGA

250 kr + gebyr

Rasmus Walter har de seneste år markeret sig som en af Danmarks mest talentfulde sangskrivere og spillet for udsolgte venues over hele landet.

Med fire soloalbum i ryggen og ny musik på vej tager Rasmus Walter på sin første indendørs tour i næsten 2 år. Sangskriveren optrådte sidste sommer på få udvalgte festivaler, da alt hans tid har været brugt på at skrive nye sange, som bliver udgivet løbende hen mod starten af touren.

Rasmus Walter fortæller:
‘’Jeg har virkelig savnet at være rundt med banden, og spille musikken live. Glæder mig til at komme tilbage til mange af de steder vi har været før, og kigge folk i øjnene endnu en gang. Jeg garanterer for, at det bliver en nærværende oplevelse, med nye nummer og fornyet sult kan det kun blive en festlig en af slagsen’’

Med på turneen tager Rasmus Walter følgende musikere med:
Max Winding på trommer, Martin Birksteen bag keysene, Martin Sandberg Kærgaard på bas og Henrik Hamilton på keys og guitar.

I knapt et årti sang og skrev Rasmus Walter på engelsk som frontmand i det danske band Grand Avenue. Efter fire album gik Rasmus Walter i 2011 solo med sin selvbetitlede dansksprogede debut, der blev rost for sit nærvær og melodiske univers.

Support: Chorus Grant

Kunstnernavnet Chorus Grant dækker over singer/songwriter Kristian Finne, der også udgør halvdelen af den kritikerroste duo Cancer. 

I arbejdet op imod et nyt album, fremføres unikke nedskalerede versioner af en samling nye sange på klassisk guitar og vokal af Finne alene. Materialet er skrevet med afsæt i en folk-rock-ramme hvori strømninger af kammermusik og middelalder-viseharmonik er flettet ind som betegnes af Finne som en slags “kammer-folk-rock”.

Omtale af kommende arrangementer på Event365.nu er hentet efter direkte aftale med arrangøren eller fra arrangørens opslag på Facebook. Disse Facebook-omtaler bringes i overensstemmelse med Facebooks betingelser (se www.facebook.com/terms.php). Såfremt du finder materiale, som du ikke mener vi har ret til at bringe, bedes du skrive til kontakt@event365.dk, hvorefter det pågældende materiale i bekræftende fald vil blive fjernet snarest muligt.
×