Musik

Talib Kweli [Support: NIKO IS] – VEGA – Få billetter

Talib Kweli [Support: NIKO IS] – VEGA – Få billetter
Event info

Sted: VEGA

Enghavevej 40, København

09. November, 21:00 - 23:00

Facebook

Buy tickets

Beskrivelse

Bramfri Brooklyn-rap veteran krydrer gadefilosofi med social bevidsthed

260 kr. incl. gebyr
__________________________________________
Talib Kweli er en af rapgenrens mest begavede, socialbevidste og politisk indsigtsfulde repræsentanter. Han fanger straks din opmærksomhed med sin brillante teknik, knivskarpe levering, fængende historier og evnen til at rappe tight over stort set alle slags beats.

Veteranens ottende album Radio Silence fra 2017 er proppet med features fra en række forskellige prominente navne som bl.a. alsidige Anderson .Paak, gådefulde Jay Electronica, soulsangerne Bilal og BJ the Chicago Kid, coke-rapper Rick Ross og jazzpianist Robert Glasper.

Produktionen er hovedsaligt sjælfuld og jazzet med enkelte afstikkere til trends som trap. Etablerede producernavne som Alchemist og Oh No, men også nyere navne som canadiske Kaytranada og de Soulection-affilierede producere Mr. Carmack & Abjo, har haft en finger med i udviklingen af albummets melodiske output.

Albummets lyriske indhold er lige så varieret som gæstelisten. Emnerne omfatter alt fra politisk bevidst boom bap rap, R&B-kærlighedserklæringer, trap rap med hektiske horn til følsom spoken word.

I sine næsten 20 år i branchen har den produktive kunstner arbejdet sammen med Mos Def (aka Yasiin Bey) som den ene halvdel af Black Star, været partner med producer Hi-Tek på Reflection Eternal-projektet og arbejdet sammen med producerkapaciteter som Kanye West, Pharrell, Just Blaze, J Dilla og Madlib.

Support: NIKO IS 

Den brasiliansk-amerikanske rapper NIKO IS har siden udgivelsen af sit debutalbum Brutus haft travlt både med Colours of the Culture, et globalt samarbejde mellem musikere og kunstnere, og sine egne projekter. Seneste skud på stammen er hans seneste single ”U Could Be My Gal”. 
__________________________________________

Omtale af kommende arrangementer på Event365.nu er hentet efter direkte aftale med arrangøren eller fra arrangørens opslag på Facebook. Disse Facebook-omtaler bringes i overensstemmelse med Facebooks betingelser (se www.facebook.com/terms.php). Såfremt du finder materiale, som du ikke mener vi har ret til at bringe, bedes du skrive til kontakt@event365.dk, hvorefter det pågældende materiale i bekræftende fald vil blive fjernet snarest muligt.
×