Kunst & design

Honeck & Fidelio

Honeck & Fidelio
Foto: DR Koncerthuset
Beskrivelse

Beethovens opera Fidelio er en lidenskabelig fortælling fra revolutionstiden om det vigtigste i verden: Håbet, friheden og kærligheden. Operaen dirigeres af Manfred Honeck, en af vor tids store Beethoven-fortolkere, ved denne koncertopførelse med et stærkt hold af internationale solister.

Beethoven skrev kun én eneste opera – men hvilken opera! Fidelio er et enestående værk om kampen for frihed og kampen for kærligheden. En dramatisk historie med medrivende musik, skrevet i de store revolutioners tid. I operaen stiller Beethoven sig på revolutionens side, når han lader sine hovedpersonen kæmpe imod tyranni og undertrykkelse.

Operaen fortæller om Florestan, en politisk fange, der er blevet kidnappet, fordi han som ”whistleblower” var i færd med at afsløre magthaverne. Heldigvis er hans forlovede, Leonore, sikker på, at Florestan ikke er død. Hun forklæder sig som mand under navnet Fidelio, og så kæmper hun sig vej til fangehullet for at befri sin elskede.

Fidelio opføres i koncertform med danske tekster på tekstanlæg. Opførelsen ledes af dirigenten Manfred Honeck, en af vor tids bedste Beethoven-fortolkere. Honeck har Beethoven i blodet, han er opvokset i Beethovens by Wien, og hans tro på musikken er ligeså stærk som Beethovens tro på friheden.

Omtale af kommende arrangementer på Event365.nu er hentet efter direkte aftale med arrangøren eller fra arrangørens opslag på Facebook. Disse Facebook-omtaler bringes i overensstemmelse med Facebooks betingelser (se www.facebook.com/terms.php). Såfremt du finder materiale, som du ikke mener vi har ret til at bringe, bedes du skrive til kontakt@event365.dk, hvorefter det pågældende materiale i bekræftende fald vil blive fjernet snarest muligt.
×