Kunst & design

Eschenbach & Brahms

Eschenbach & Brahms
Event info
Beskrivelse

Den estimerede tyske dirigent Christoph Eschenbach er blandt den klassiske musikverdens største navne og en særligt intens fortolker af romantisk musik. Sammen med den amerikanske pianist Tzimon Barto præsenterer Eschenbach en fornem Brahms-aften med bl.a. hans Klaverkvartet – forvandlet til et flot orkesterværk.

Christoph Eschenbach er en dirigent i verdensklasse. En musiker, der har brugt hele sit liv på den klassiske musik, både som dirigent og pianist. Eschenbachs musikalske rødder går tilbage til 1950’ernes Tyskland, og efter en stor karriere i USA er han nu vendt tilbage til Europa. Han har ikke optrådt i Danmark i mange år, og denne koncert bliver hans første med DR SymfoniOrkestret.

Det er især fortolkninger af den romantiske musik, Christoph Eschenbach er berømt for, og ved denne koncert spiller han udelukkende værker af Brahms. Først Klaverkoncert nr. 2, et følelsesfuldt, melankolsk mesterværk. Solisten er amerikaneren Tzimon Barto, en intens og meget personlig virtuos.

Brahms’ Klaverkvartet blev i 1937 arrangeret for symfoniorkester af Arnold Schönberg. På den måde fik musikken nyt liv, og kammermusikken blev forvandlet til et stort symfonisk værk, hvor Brahms’ musik foldes ud i fuldt flor.

Omtale af kommende arrangementer på Event365.nu er hentet efter direkte aftale med arrangøren eller fra arrangørens opslag på Facebook. Disse Facebook-omtaler bringes i overensstemmelse med Facebooks betingelser (se www.facebook.com/terms.php). Såfremt du finder materiale, som du ikke mener vi har ret til at bringe, bedes du skrive til kontakt@event365.dk, hvorefter det pågældende materiale i bekræftende fald vil blive fjernet snarest muligt.
×