Sådan er de homoseksuelles rettigheder i verden

bb444

Vi tager et kig på, hvordan de homoseksuelles rettigheder er rundt omkring i verden. Det er desværre ikke alt sammen positiv læsning. 

Det at være homoseksuel er noget, der er naturligt herhjemme. Det er de færreste, der kigger underligt på homoseksuelle, og det er ikke forbundet med synd at være homoseksuel. Sådan er det desværre ikke i andre lande. 

Rundt omkring i verden er der mange nationer, hvor det at være homoseksuel ikke er noget, de tager imod med kyshånd. Fællesnævneren for de mange negative fordomme er, at religion – særligt kristendommen og islam – ikke ser positivt på homoseksualitet. 

rettigheder

Homoseksuelles rettigheder i Afrika

I de afrikanske lande er det kun lovligt at have sex som homoseksuel i lande som Sydafrika, Mozambique, Lesotho, Botswana, Angola og Seychellerne, mens områder og lande med europæisk indflydelse som Réunion, Melilla, São Tomé og Príncipe godtager homoseksuel sex. Ghana tillader samleje mellem kønnene, men kun for kvinder. 

I nogle afrikanske lande kan det medføre dødsstraf, hvis det kan bevises, at man er homoseksuel. Det gælder lande som Libyen, Sudan, Somalia og visse områder i Nigeria.
Notorisk har homoseksuelle det svært i stort set alle afrikanske lande foruden de nævnte nationer, hvor det er lovligt at være homoseksuel. 

Homoseksuelles rettigheder i Mellemøsten

Hvis du er homoseksuel i Mellemøsten, er det kun i Israel, du kan opleve rettigheder som herhjemme. De fleste har sikkert hørt om Tel Aviv, der er Mellemøstens svar på San Francisco. Israelere er på homoseksualitetsfronten langt foran deres arabiske nabolande, der har en vis intolerance over for homoseksualitet. I Iran bliver man henrettet, hvis man bliver taget i at være homoseksuel. Som ung giver det 74 piskeslag, men der har været tilfælde, hvor unge under 18 er blevet dræbt. Hos kvinder er det 50 piskeslag, indtil man fjerde gang bliver taget i den homoseksuelle akt, hvor man må vinke farvel til livet. I Saudi Arabien kan man dø, hvis man bliver taget i homoseksualitet, og det samme kan siges om lande som Yemen samt moderne lande rent teknologisk som Qatar og De Forenede Arabiske Emirater. 

homopropaganda

Europa

I Europa er det ikke noget problem at være homoseksuel i vesteuropæiske lande som vores eget, Sverige, Norge, Tyskland, Holland, Frankrig, England med flere. Tager man derimod til lande som Ungarn, Polen, Rusland, Serbien, Albanien, Bosnien, Kosovo og andre steder i Øst- og Sydøsteuropa, kan man få det svært som homoseksuel. Det er ikke nødvendigvis sådan, at der fra officiel side sker noget, fordi man har været i seng med en fra ens eget køn, men der har været utallige historier om overfald på homoseksuelle i eksempelvis Rusland.
Fra russisk stats-TV har der været flere smædekampagner mod homoseksuelle. Blandt andet har den statsejede russiske kanal Rossir 1 lavet et interview med den kontroversielle tjetjenske leder Ramzan Kadyrov (mistænkt for at lave koncentrationslignende lejre for homoseksuelle), hvor den kvindelige journalist rystede på hovedet over homoseksuelle værdier, som Vesten ifølge hende forsøger at indoktrinere russerne med. 

I Polen har der været flere voldelige demonstrationer mod gaypride-parader over hele landet. I april blev der holdt et banner op af flere demonstranter i den polske by Gniezno, hvor der stod ”Stop homopropaganda.”

 


Artiklen er udtryk for skribentens holdning og indeholder ikke redaktionelt materiale.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *